Bliv blå spejder

Bliv blå spejder

Kong Svend Gruppe er en spejdergruppe med cirka 180 spejdere i Egedal kommune. Vores spejderhytte ligger i Smørumnedre.

Har du lyst til at prøve at være med?

Du kan skrive dig op til at blive medlem ved at udfylde Indmeldelsen. Husk, at indmeldelsen er en fælles beslutning mellem forældre og barn.

  • Er der plads til flere i aldersgruppen, så vil man blive tilbudt at komme på besøg til et par møder.
    Når man så er klar til at blive meldt endeligt ind, skal man blot skrive en mail til medlemsansvarlig [at] kongsvend [dot] dk. Derefter sendes en opkrævning på indmeldelsesgebyr (150 kroner) og første kontingent. Indmeldelsesgebyret dækker tørklæde mv.
  • Er der ikke plads i aldersgruppen, så kommer man i første omgang på ventelisten. Når der er ledige pladser, vil man blive tilbudt at komme på besøg til et par møder.

Du kan kontakte lederen for din aldersgruppe for at høre mere om at være spejder.
I begyndelsen af spejderåret - omkring 1. september - og nogle gange i løbet af året holder vi møder, hvor der er mulighed for at prøve at være med.

Familiespejd (børnehave)Johanne Littrup (fs [at] kongsvend [dot] dk
Mikro (0.-1. klasse)Mikroleder (MIKL) Jesper Dahl Nyerup (mikl [at] kongsvend [dot] dk)
Mini (2.-3. klasse)MiniLeder (ML) Jim Bregendahl (ml [at] kongsvend [dot] dk)
Junior (4.-5. klasse)JuniorLeder (JL) Henrik Waltenburg (jl [at] kongsvend [dot] dk)
Trop (6.-10. klasse) TropsLedere (TL) Anna Møller og Jonas Rose Høeg (tl [at] kongsvend [dot] dk)
Klan (16 - 23 år)KlanLeder (KL) Bjarke Nielsen (kl [at] kongsvend [dot] dk)

 Har du andre spørgsmål om at være spejder - eller måske lyst til at være leder - så skriv til vores gruppeledere på gl [at] kongsvend [dot] dk.

Spejderliv

Spejder er, når du ligger i bivuakken, og et græsstrå kilder dig i næsen. Når du føler et kick, mens du rappeller ned af klippen, og når du sammen med vennerne kommer over målstregen i et natløb. Kom og vær med, for de oplevelser vil du da ikke gå glip af!